Lav en giveaway

Giveaways hvor medlemmer deltager med en knap, med krav, flere vindere, bekræftede vindere og nye trækninger.

Sådan virker det

Botten lægger giveawayen op med præmien, hvornår den slutter, antal vindere og antal deltagere. Medlemmer deltager med knappen Deltag. Når tiden er gået, trækker botten vinderne og nævner dem i kanalen.

  • Klikker man Deltag igen, kan man forlade giveawayen med Forlad giveaway.
  • En giveaway kan vare fra 1 minut til 60 dage og have op til 20 vindere.

Start en giveaway i dashboardet

  1. 1Åbn Giveaways i menuen under Events & film, og slå modulet til.
  2. 2Klik Ny giveaway.
  3. 3Skriv Præmie, eventuelt en Tekst, og vælg kanalen.
  4. 4Vælg Slutdato, Sluttid og Antal vindere.
  5. 5Vælg eventuelt krav (se nedenfor), og klik Start giveaway.

Under Aktive giveaways ser du antal deltagere og kan Afslut nu eller Aflys. Under Afsluttede åbner du Vindere, hvor du kan bekræfte vindere og trække igen.

Krav for at deltage

  • Kræver en af rollerne: op til 5 roller. Medlemmet skal have mindst én af dem.
  • Mindst level: kræver at Levels er slået til.
  • Mindst dage på serveren: hvor længe medlemmet skal have været på serveren.

Kravene står i giveawayen. Mangler et medlem noget, fortæller botten privat, hvad der mangler.

Bekræft vindere og træk igen

Under giveawayen kommer en liste over vinderne med knapperne Bekræft og Træk igen. Hver vinder står som bekræftet ✅ eller ikke bekræftet endnu ⏳.

  • En vinder kan selv bekræfte sin gevinst med Bekræft.
  • Staff kan bekræfte vindere med Bekræft og vælge dem på en liste.
  • Træk igen trækker kun nye vindere i stedet for dem, der ikke er bekræftet. Er 3 trukket og 2 bekræftet, trækkes 1 ny.
💡 Staff er den, der startede giveawayen, og medlemmer med Administrer server.

Kommandoer

/giveaway start prize: duration:Starter en giveaway. Skriv tiden som fx 30m, 2h, 1d eller 1d12h. Valgfrit: winners, description, channel og role.
/giveaway end giveaway:Afslutter en giveaway nu og trækker vinderne.
/giveaway reroll giveaway:Trækker igen for de vindere, der ikke er bekræftet.

Kommandoerne kan som standard kun bruges af medlemmer med Administrer server.

Sidder du fast? Spørg på vores Discord-server eller skriv til support@rimfrost.dk